Trøstemus

Jeg er gået igang med at lave trøstemus :-)

Jeg opdagede helt tilfældigt en artikel om børn der får trøstemus på Kolding Sygehus.
Der stod bla. følgende:
"Når børn kommer på skadestuen på Kolding Sygehus får de en mus, som de kan klemme, når det gør ondt. Det er lægesekretær Kirsten Pedersen, som hækler trøstemusene i sin fritid. [...]
Der var en dag en dreng på 4-5 år, som modvilligt tog imod en mus, som han gik rundt med hængende i halen, for han gad ikke rigtig have den, selv om hans far syntes det var en god ide. Efter skadestuebehandlingen kom han susende ud til receptionen, fløj ind foran de patienter, der var ved at blive skrevet op, og sagde ”hallo, den her mus var så god, at det slet ikke gjorde ondt – og den skal med hjem.
De her mus er gode til at abstrahere fra det, der skal ske, og sygeplejerskerne bruger dem også som et redskab til at skabe kontakt, siger Kirsten Pedersen lægesekretær på Akutafdelingen på Kolding Sygehus."
Så var jeg jo straks "solgt" og jeg undersøgte mere om hvordan man kan bidrage med mus.

Se hele artiklen her: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm494510

Trøstemus til alle børneafdelinger i hele Danmark

Jeg fandt en lukket Facebook gruppe, som hedder "Trøstemus til alle børneafdelinger i hele Danmark", den kan findes her: https://www.facebook.com/groups/1849076555329402/
Her er der en liste over personer, som man kan sende musene til og så sørger de for at de bliver givet videre til de rette personer 😍

Se mine Trøstmus her på bloggen eller se mit Google-album


Populære indlæg

Billede

Karklude